Dansk Halbyggeri opfører et nyt lager- og produktionsbyggeri på i alt 11.000 m² for Palle Iversen. Byggeriet skal skabe nye og funktionelle rammer for virksomhedens aktiviteter inden for stålindustrien med fokus på lagerkapacitet, varehåndtering og effektive arbejdsgange.
Projektet omfatter 4.000 m² isolerede lagerfaciliteter fordelt på to haller, en 5.000 m² uisoleret lagerhal samt 2.000 m² uisoleret overdækning. Hertil kommer ca. 25.000 m² belægningsarealer, der sikrer gode forhold for intern transport, oplag og håndtering af materialer.
Projektets størrelse og kombination af forskellige hal- og lagerfunktioner stiller krav til planlægning og koordinering af både bygninger, logistik og de omfattende udendørs arealer. Resultatet bliver et samlet erhvervsbyggeri, der er tilpasset den daglige drift og håndtering af stål og materialer.






