HPH Totalbyg A/S har opført og afleveret en ny 1.000 m² hangar med 100 m² velfærdsfaciliteter til Nordic Seaplanes i Aarhus C. Hangaren danner ramme om service og vedligeholdelse af selskabets vandfly og er dermed en central del af den daglige drift af ruten mellem Aarhus og København.
Byggeriet er opført med præfabrikerede stålspær og 200 mm sandwichpaneler, der skaber en robust og funktionel konstruktion med de nødvendige frie arealer til håndtering og vedligeholdelse af fly.
HPH Totalbyg har haft ansvaret for gennemførelsen af projektet med fokus på at skabe en funktionel erhvervsbygning tilpasset Nordic Seaplanes’ særlige driftsmæssige behov. Projektet kombinerer den store hangarfunktion med velfærdsfaciliteter for medarbejderne i én samlet løsning.




