Logistikcenter

DK Company

DK Company – Logistikcenter – billede 1
Om projektet

HPH Totalbyg A/S har som totalentreprenør opført og afleveret et nyt lager- og logistikbyggeri på ca. 11.000 m² for DK Company A/S i Ikast. Byggeriet er placeret i direkte tilknytning til virksomhedens eksisterende kontordomicil og udvider DK Companys kapacitet til lager og distribution.

Logistikbyggeriet er opført som betonelementbyggeri med armerede betonfundamenter, betonsøjler og -bjælker samt betonsandwichelementer. De store lagerarealer er udført med glittede betongulve dimensioneret til industrilast, mens tagkonstruktionen består af TTS-tagplader, højprofilplader og built-up tag.

HPH Totalbyg har haft det samlede ansvar for projektering, koordinering og udførelse, herunder egen arkitektprojektering, mens Tri-Consult A/S har varetaget ingeniørrådgivningen. Projektet er gennemført med fokus på at skabe robuste og funktionelle rammer for DK Companys omfattende lager- og logistikaktiviteter og samtidig sikre en naturlig sammenhæng med virksomhedens eksisterende faciliteter.

Vil du vide mere om projektet?

Galleri

Billeder fra projektet

Referencer

Se flere projekter