5.400 m² lager og domicil til Engroshjul
HPH Totalbyg A/S har opført og afleveret et nyt lager- og domicilbyggeri på ca. 5.400 m² for Engroshjul A/S i Rødekro. Byggeriet samler virksomhedens tidligere tre lokationer under ét tag og skaber nye rammer for lager, logistik, administration og medarbejdere.
Projektet omfatter ca. 5.000 m² lagerfaciliteter med kapacitet til op mod 30.000 dæk samt ca. 400 m² administration. Lageret er indrettet med seks læssesluser, der understøtter en effektiv varemodtagelse og distribution. Hertil kommer ca. 5.367 m² belægningsarealer omkring bygningen.
Byggeriet er opført i en kombination af beton- og sandwichpanelselementer med fokus på robuste og funktionelle løsninger til den daglige drift. Samtidig er der arbejdet med gode rammer for medarbejderne i både lager- og administrationsområderne.
“Fornemmelsen igennem hele processen har været god. Vi står med en stor tilfredshed i det, vi er endt med, og processen hen mod det. Når andre har spurgt ind til samarbejdet med HPH, har vi kun kunnet udtale os positivt.”
– Nicolai Schrøder Nielsen, medejer og ansvarlig for indkøb og internt salg
HPH Totalbyg har haft ansvaret for projektets projektering, koordinering og udførelse og har gennem hele forløbet arbejdet tæt sammen med Engroshjul om at tilpasse byggeriet til virksomhedens arbejdsgange, kapacitetsbehov og fremtidige udvikling.
Resultatet er et samlet og funktionelt domicil, der giver Engroshjul bedre interne arbejdsgange, større lagerkapacitet og gode muligheder for fortsat vækst.







